Vælg en side

FAQ

Få svar på de mest almindelige spørgsmål om Widjo

Hvordan fungerer Widjo?

Widjo er et online værktøj, der gør det nemt, hurtigt og billigt at skabe professionelle og on-brand videoer til brug i sociale medier, websites og offline. Widjo kræver ingen tekniske forudsætninger og ingen ressourcer i design eller videoproduktion.

Vores designere skræddersyer din videoskabelon i samarbejde med dig, så den er 100% baseret på dit brand og dine ønsker. Derefter kan du selv logge på dit dedikerede Widjo-site og skrive tekster, og uploade billeder og videoklip. Widjo sammensætter det hele automatisk, og laver det til professionelle videoer. Næsten som magi!

Du kan oprette brugere til kollegaer og samarbejdspartnere, så de også kan lave videoer med dine skabeloner. På den måde sikrer du, at dit videoindhold, altid ser professionelt ud, og følger dit brand og retningslinjer.

Hvad koster Widjo?

Vi tilbyder fleksible planer, som passer til de fleste behov og organisationer. Se vores prisside for mere information.

Hvilke videoformater og størrelser kan jeg lave med Widjo?

Widjo understøtter de formater, du får brug for til online og offline marketing. Afhængigt af din skabelon, kan du vælge mellem standardformater til Instagram, Facebook, LinkedIn og YouTube Video, eller du kan vælge specifikke formater, hvis du f.eks. skal bruge din video til et display, et event eller til et shop vindue.

Hvor lang tid tager det at lave en video med Widjo

Når din første skabelon er oprettet, kan du lave professionelle videoer på under 5 minutter.

Hvor hurtigt får jeg videoerne?

Dine videoer er typisk klar til download inden for 2-3 minutter.

Hvordan laver I mine Widjo-skabeloner?

Vores designere her i Danmark laver skabelonerne ud fra en online-snak eller telefonsamtale med dig om dine konkrete behov. Hvis du selv er i tvivl, vil de guide dig igennem processen, og de kan vise dig eksempler på, hvordan du får de bedste resultater. Hvis du allerede har retningslinjer for design, eller eksempler du kan lide, så tager vi dem med i snakken. Så snart du er tilfreds, kan du begynde at benytte dine skabeloner.

Kan jeg ændre mine skabeloner senere hen?

Ja. Læs om antallet af nye skabeloner eller ændringer af nuværende skabeloner på vores prisside.

Hvor lange kan mine videoer være?

Længden af videoerne er op til dig og dine video-skabeloner. De fleste videoer er under 2 minutter, men du kan sagtens lave dem længere.

Hvem kan Widjo bruges af?

Widjo er til alle, der har brug for at kommunikere professionelt med video, og som ikke nødvendigvis har mulighed for selv at filme og redigere, eller har de tekniske kompetencer, tid eller budgetter til at udvikle professionelle videospots.

Widjo er også til organisationer og bureauer, som har flere interessenter eller medarbejdere, der har brug for at lave videoer, og hvor det er vigtigt at alle videoer følger samme professionelle on-brand format.

Hvor mange personer kan producere video igennem mit abonnement?

Der kan være begrænsninger på antallet af personer, der kan få deres eget log-ind til at lave videoer igennem dit Widjo-abonnement. Det kommer nemlig an på din abonnementstype. Læs mere på vores prisside.

Kræver det en app at benytte Widjo?

Nej. Så længe du har en browser og adgang til internettet, så kan du benytte Widjo.

Kan jeg bruge Widjo på en smartphone eller tablet?

Ja. Du kan både designe, redigere og se dine Widjo-videoer fra smartphone, tablet og computer.

Er der vandmærke på Widjo-videoer?

Nej. Hver video er skabt 100% til dine behov og dit brand. Der er derfor ingen Widjo-branding eller vandmærker på dem.

Kan jeg benytte videoerne efter mit abonnement er udløbet?

Ja. Du har de fulde rettighed til at bruge og dele alle videoer, du har downloadet fra Widjo. Også efter dit abonnement er udløbet.

Hvor kan jeg benytte videoerne jeg laver?

Du kan benytte videoerne i alle online og offline mediekanaler. Widjo understøtter alle sociale videoformater hos både Instagram, Facebook, LinkedIn og YouTube. Du kan naturligvis uploade videoerne til din hjemmeside.

Samtidig kan du downloade og benytte dine Widjo-videoer i offline kanaler. F.eks. på displays i forretninger, på TV-skærme til messer, i TV-reklamer eller i præsentationer.

Der er, kort sagt, ingen begrænsninger på hvor du kan benytte videoerne.

Gemmer I videoerne eller skal jeg downloade dem?

Begge dele. Du kan altid downloade videoerne fra Widjo, og vælge hvilke platforme du vil benytte dem på. Du er derfor ikke låst til Widjo, og du har fuld rettighed til at bruge og dele alle videoer du har downloadet.

Vi gemmer naturligvis også dine videoer, så du har nem og hurtig adgang til dem senere. Det er også muligt at kopiere dine tidligere videoer og rette i indholdet (hvis du f.eks. skal opdatere en tilbudspris).

Jeg repræsenterer et bureau. Kan vi bruge Widjo til vores kunder?

Ja, naturligvis. Kontakt os for at tage en uforpligtende snak om jeres behov.

Kan jeg videresælge Widjo / Har I et affiliate program?

Ja. Kontakt os for at blive en Widjo-affiliate. Når du er godkendt og registreret opretter vi en unik Widjo-adgang til dig, og du modtager kommission på hvert salg du laver.

Kan vi logge ind i Widjo via vores eget website?

Ja. Vi har både brandede løsninger og et API-interface. Kontakt os for at tage en uforpligtende snak om jeres behov.

Hvilke sprog understøtter Widjo?

Widjo understøtter i udgangspunktet alle sprog. Nogle skrifttyper har dog begrænset understøttelse af specialtegn.

Hvor mange video skabeloner kan jeg have?

Dit abonnement afgør, hvor mange forskellige skabeloner du kan få adgang til. Du kan altid tilkøbe lige så mange ekstra skabeloner, som dit abonnement tillader.

Se vores prisside for mere information.

Hvor mange videoer kan jeg lave med Widjo?

Dit abonnement afgør hvor mange forskellige videoer du har adgang til at lave.

Se vores prisside for mere information.

Hvad er opløsningen på Widjo-videoer?

Widjo understøtter videoproduktioner op til 4K – og endnu højere. Opløsningen på videoerne afhænger af dine ønsker. Widjo tager udgangspunkt i, hvor og hvordan dine videoer skal benyttes. De bliver altid lavet i det optimale format og den helt rigtige opløsning. Hvis din video f.eks. skal benyttes i dit Facebook-feed, så sørger Widjo for at videoen laves efter Facebooks anbefalinger.

Kan jeg få mine videoer i forskellige størrelser og formater?

Ja. Når vi skaber din skabelon, bestemmer du hvilket format, eller formater, du vil have dine færdige videoer i. Widjo tilpasser derefter selv indhold og tekst i hver video, så de matcher de formater, du har valgt.

Hvilke slags videoer kan jeg lave med Widjo?

Du kan bruge Widjo til at lave stort set alle typer video. F.eks. annoncer og reklamer for dit produkt eller dine services, et specifikt tilbud, explainers eller service-videoer.

Kan jeg ændre mit abonnement?

Ja. Kontakt os, så ændrer vi dit abonnement til det, du ønsker, i dag.