Vælg en side

10+1 typer reklamefilm, du skal have i din markedsføring

De vigtigste typer reklamefilm du skal kende

Overvejer du at indspille nye reklamefilm til at promovere din virksomhed, eller kommunikere nye produkter? Så er du godt på vej, for video er langt den bedste måde at kommunikere på i dag. Inden du hiver din smarttelefon frem, og begynder at filme direktøren, eller briefer et filmproduktions bureau, så er det en god ide at få et overblik over hvilke type videoer, din virksomhed har brug for.

Hvis du først lige vil opdatere din viden omkring fordelene ved, at benytte video i din markedsføring, så læs artiklen her: Så mange ser video på nettet.

De 10+1 typer reklamefilm alle virksomheder kan (bør) benytte:

1. Produktvideoer

Produktvideoer (også kaldet demovideoer) viser dit produkt eller service, og demonstrerer hvordan det fungerer. Produktvideoer er super vigtige i dag, og det kan betale sig at bruge tid på at lave dem. Især hvis dit produkt ligger til den komplicerede side. Hvis du har mange produkter kan det betale sig at benytte dig af et værktøj som Widjo, eller et alternativ, som gør det nemt og billigt at producere videoer og reklamefilm, baseret på billeder og budskaber.

2. Brand videoer / corporate videoer

Brandvideoer, eller corporate vidoer er videoer, der viser hvem din virksomhed er. Videoerne viser ofte medarbejdere i forskellige situationer på kontoret, hvordan dit produkt eller service bliver til, og hvordan I hjælper jeres kunder. Brand videoer kan være gode for kunder, der vil undersøge hvem I er, før de køber. Men husk: ingen har lyst til at se en 20-minutters video af medarbejdere, der taler telefonen og skriver på computeren. Derfor er det vigtigt, at du har nedskrevet en stærk historie (storybard og manuskript), og at du holder dig til den.

3. Employee branding videoer

Employee branding videoer er videoer, som har til formål at tiltrække nye kompetente medarbejdere, ved at vise hvor god jeres arbejdsplads er, og hvordan I skaber spændende arbejdsmiljøer. Disse videoer bliver især brugt, når virksomheden har brug for at hyre mange nye medarbejdere, og konkurrencen for talenter er hård. Hvis du ikke synes, at en employee branding video lyder, som en reklamefilm, – så se med på GoPro filmen herunder:

4. Eventvideoer

Navnet siger næsten sig selv. Eventvideoer er videoer, som dokumentarer specifikke events, som virksomheden deltager i, eller sponsorer.

5. Ekspertinterviews

Har du mulighed for at få eksterne og neutrale eksperter til at stille op til interviews? Så er det bare at komme i gang. Ekspertinterviews skaber troværdighed omkring dit brand og produkter. Men husk, en ekspert er ikke en medarbejder, der arbejder for virksomheden.

6. How-to videoer (uddannelsesvideoer)

How-to videoer kan bruges til at forklare dine målgrupper specifikke aspekter omkring brugen af dit produkt eller service. Denne type videoer inkluderer også installationsvideoer. Ofte foretrækker dine kunder at se disse videoer, frem for at læse lange eller tekniske manualer.

7. Explainervideoer

Explainervideoer er reklamefilm, som underbygger behovet for dit produkt. Det er ofte film, som hele salgsorganisationen benytter ivrigt i deres opsøgende salgsarbejde. De bedste explainerfilm er lavet til specifikke kundesegmenter, således at de fokuserer på de kunderejser, som kunderne reelt oplever. Har du et produkt, der både benyttes til B2B og B2C, kan det anbefales at lave forskellige film til hver kundegruppe.

8. Animerede videoer

Animerede videoer er reklamefilm, som er fantastiske til at illustrere tekniske eller komplicerede problemer, på en simpel og hurtig måde. Animerede videoer bliver især brugt, til at illustrere online services, eller produkter, hvor kan gerne vil vise, hvad der sker ‘under motorhjelmen’. Et godt eksempel er den danske health-tech virksomhed Otiom, som benytter meget pædagogiske animerede videoer, til at underbygge behovet for deres produkter.

9. Social proof og kundevideoer

Ofte søger både virksomheder og privatkunder mere information omkring et produkt eller service, før de er villige til at ligge kreditkortet. Social proof eller kundevideoer viser hvordan dit produkt har løst konkrete problemer for andre kunder. En god social proof film er opbygget, som en film fra Disney: Start med at introducere situationen. Vis dernæst problemet. Forklar så hvordan dit produkt løste det, og slut af med at vise en happy-ever-after kunde, som forklarer hvordan han/hun ikke længere har problemet.
Dette eksempel fra Slack, er en af de mere velkendte eksempler på en god social proof reklamefilm.

10. Livevideoer

Livestreaming er en af de hurtigst voksende former for onlinevideoer. De inkluderer alt fra direkte online seminarer, nyhedsudsendelser eller streaming fra liveevents, som koncerter eller sportsbegivenheder. Ikke underligt, er livevideoer blevet endnu mere succesfuld under Covid-19. Denne form for video, er god til alt fra koncerter til firmaevents. Dog er der altid den bagside, at en betydelig del af seerne ofte logger af halvvejs igennem eventet. Det er på andre måde en meget svær opgave, at holde seerne interesserede under livestreaming-events.

Og så er der bonusvideoen…

11. Personlige salgsvideoer

Vi har alle prøvet at modtage salgs-emails, og vi ved, at de fleste af dem, ryger direkte i den virtuelle skraldespand. Sådan behøves det ikke at være, og derfor er personlige salgsvideoer vejen frem. Med personlige salgsvideoer kan du hurtigt lave personlige reklamefilm, der er målrettet den modtager, du skriver til. Personlige salgsvideoer har mere end dobbelt så stor sandsynlighed for at blive set, simpelthen fordi de anses for at være meget mere personlige end en e-mail. Der er adskillige værktøjer på nettet, som du kan benytte til at optage hurtige salgsvideoer, direkte via dit webkamera. Kig f.eks. På Loom og Vidyard.

Kom i gang nu!

Se hvordan du laver professionelle marketingvideoer på kun 5 minutter

Mere inspiration fra Widjo

Så mange ser video på nettet

Så mange ser video på nettet

Videomarkedsføring i tal  Der kan ikke være nogen tvivl om, at video har overhalet stort set alle former for kommunikation i dag. Afhængigt af hvilken kilde man benytter, er de fleste enige om, at omkring 80% af internettrafikken i dag består af video.  Sammenligner...